Efterårets første storm kommer sjældent helt uden varsel. Vejrudsigten melder om kraftig vind et par dage i forvejen, og de fleste sommerhusejere når at tænke: burde vi køre derud? Svaret er ofte nej, hvis forberedelsen er gjort i god tid. Det meste af det, der gør skade i en storm, kan fjernes, fastgøres eller beskæres på en almindelig weekend i september eller oktober. Her er rækkefølgen, der giver mest sikkerhed for indsatsen.

Start med træerne

Træer er den største enkeltrisiko på en sommerhusgrund. Et væltet fyrretræ eller en knækket gren på taget er den skade, der koster mest, og den, der er sværest at gøre noget ved, når stormen først er på vej. Gå derfor en runde om huset og se op.

Kig efter:

• Grene, der hænger ind over taget, carporten eller annekset.
• Døde grene uden nåle eller blade, hvor barken er ved at falde af. De knækker først.
• Træer, der hælder mod huset, og hvor jorden på bagsiden af hældningen er revnet eller løftet.
• Svampe ved stammefoden eller på stammen, som er tegn på råd indeni.
• Træer med to stammer i en spids V-form, hvor der er en revne nede i kløften.
• Træer, der står alene, fordi nabotræerne er fældet. De har ikke vænnet sig til vinden.

Døde grene og grene over taget skal af, inden stormsæsonen tager fat i november. Træer, der kan nå huset og viser tegn på svaghed, skal vurderes nu og ikke efter den første storm.

På grundene langs Storebælt omkring Korsør, hvor vinden kommer ind fra vandet uden noget, der bremser den, er det typisk de høje, enlige træer tæt på husene, der giver problemer. Her er det fornuftigt at få en træfælder i Korsør til at se på grunden i september eller oktober, så beskæring og eventuelle fældninger er klaret, inden stormene for alvor sætter ind. Beskæring af et par store grene over et tag koster typisk 2.000 til 6.000 kroner, og det er en brøkdel af en tagskade.

Løse ting på grunden

Alt, hvad vinden kan løfte, bliver til et projektil. Gå grunden igennem og saml:

• Havemøbler, hynder, parasoller og solsejl. Ind i skuret eller huset, eller bundet sammen og surret til noget fast.
• Trampolinen. Tag nettet af, og fastgør rammen med jordankre, eller læg den ned i læ. En trampolin uden forankring kan flyve over flere grunde.
• Grill, terrassevarmer og blomsterkrukker.
• Plastdrivhuse og små legehuse. De er lette og fanger vinden.
• Affaldsspande og kompostbeholdere uden låg, der er fastgjort.
• Byggematerialer, presenninger og løse brædder fra sommerens projekter.

Er huset lukket for vinteren, burde det meste allerede være inde. Men det er netop de ting, der er glemt bag skuret, som ender på naboens bil.

Tag, tagrender og vinduer

Kig på taget fra jorden, gerne med en kikkert. Løse eller knækkede tagsten, tagpap, der har rejst sig ved kanterne, og en rygning, hvor mørtlen er faldet ud, bliver ikke bedre af vestenvind. Tjek inddækninger ved skorsten og ovenlys. Et tag, hvor vinden kan få fat under en kant, kan rulles op på få minutter.

Rens tagrenderne. En storm kommer sjældent alene, men med store mængder regn, og en tilstoppet tagrende sender vandet ned ad facaden og ind i soklen. Tjek, at nedløbsrørene sidder fast i bærene.

Luk og lås alle vinduer, også ovenlys og ventilationsvinduer i badeværelset. Har huset skodder, så luk dem. Markiser skal rulles helt ind, og en løs parabol eller antenne skal skrues fast eller tages ned.

Hegn og læhegn

Et tæt plankeværk er et sejl. Står stolperne i jorden, er de ofte rådnet ved jordoverfladen efter 10 til 15 år, og det er dér, hegnet knækker. Ryk i hver stolpe. Giver den sig, så støt den med en skråstiver indtil videre, eller tag fagene af den mest udsatte strækning. Overvej på sigt et hegn med spalter mellem brædderne på de udsatte sider. Det tager toppen af vinden i stedet for at stå imod den.

Vand og høj vandstand

Ligger huset lavt og tæt ved kysten, så tænk også på vandet. Løft ting fra gulvet i skur og redskabsrum, flyt elektronik og værktøj op, og sørg for, at el-installationer i lave rum er sikret. Skader fra stormflod dækkes som regel ikke af den almindelige husforsikring, men kan være omfattet af den statslige stormflodsordning, når myndighederne har erklæret en stormflod for området. Læs din police, så du ved, hvad der gælder, inden du får brug for det.

Dokumentér, mens vejret er godt

Tag en serie billeder af huset fra alle fire sider, af taget, af de store træer og af hegnet en dag, hvor alt er i orden. Gem dem med dato på telefonen. Får du en stormskade, er det langt lettere at vise forsikringen, hvad der er sket, når du kan sammenligne med et billede fra før. Mange policer har en bestemt vindstyrke som grænse for, hvornår en skade regnes som stormskade, så læs også betingelserne.

Aftal med naboen

Det er sjældent ejeren, der ser skaden først. Det er naboen, en helårsbeboer længere nede ad vejen eller grundejerforeningens formand. Sørg for, at mindst én person i området har dit telefonnummer og ved, hvor nøglen er, og tilbyd at gøre det samme den anden vej. En hurtig besked om en væltet gren på taget kan spare en vandskade, der ellers ville have stået i to uger.

Den sidste time, før du kører

1. Løse ting inde eller surret fast.
2. Vinduer, ovenlys og døre lukket og låst.
3. Tagrender renset, og nedløb fastgjort.
4. Billeder taget af hus, tag og træer.
5. Nabo orienteret, og nøgle placeret.

Gør du det på en stille efterårsdag, kan du blive hjemme, når næste stormvarsel kommer, og nøjes med at vente på en sms fra naboen.