Første efterårsstorm har været over landet, og radioavisen har talt om orkanstyrke i Nordvestjylland eller stormflod i de indre farvande. Sommerhuset ligger 90 kilometer væk, og du ved ikke, hvad der venter. Det, du gør de første timer efter ankomsten, afgør både, hvor stor skaden bliver, og hvordan forsikringssagen forløber. Her er rækkefølgen.

Inden du går ind

Stop bilen på vejen, ikke i indkørslen. Kig op, før du kigger på huset. Efter en storm hænger der knækkede grene i kronerne på fyrretræer og graner, og de falder ned i de næste dage, når vinden vender eller aftager. Er der træer, der hælder mere, end du husker, eller som har en tydeligt hævet rodplade, så gå ikke ind under dem.

Se efter nedfaldne el-ledninger. En ledning på jorden er strømførende, indtil elselskabet siger noget andet. Hold mindst 10 meters afstand, og ring til elselskabets fejlmelding.

Kig på nabohusene. Hvis en nabos træ er faldet ind over din grund eller dit hus, skal du fotografere det, inden noget bliver rørt.

Huset udefra: tag, facade, vinduer

Gå én gang rundt om huset, og tag billeder hele vejen, også af de sider, hvor der ikke ser ud til at være sket noget. Billederne dokumenterer husets tilstand lige efter stormen, og de kan blive afgørende for, om en skade, du opdager om tre uger, kan henføres til stormen.

Tjek i denne rækkefølge:

• Taget: manglende eller forskubbede tagplader og tagsten, tagpap, der er revet op ved kanter og samlinger, rygningssten, der er skredet. Brug kikkert. Gå ikke op på et vådt tag efter en storm.
• Inddækninger og gennemføringer: skorsten, ovenlys, ventilationshætter. Det er her, taget oftest bliver utæt uden at det kan ses fra jorden.
• Tagrender og nedløb: løsrevne render og rør, render fyldt med grene og nåle.
• Facaden: løse brædder på træbeklædning, revner i puds, vindskeder og sternbrædder, der er slået løs.
• Vinduer og døre: knækkede ruder, sprækker i fals, vand på indersiden af ruden.
• Terrasse, skur, carport og hegn: løse plader, skæve stolper, hegnsfelter, der er blæst om.

Huset indefra: følg vandet

Lugt, før du ser. Et hus, der har taget vand ind, lugter af våd isolering og gips inden for det første døgn. Start på loftet eller i skunken med en lommelygte: våde plamager på undersiden af undertaget, drypspor på spærene, mørke pletter på isoleringen. Tjek gulve under vinduer og ved yderdøre, og løft tæpper. Kig i skabe mod ydervægge. Alt, hvad du finder, fotograferes med noget i billedet, der viser størrelsen, for eksempel en hånd eller en tommestok.

Er der vand på vej ind gennem taget, må du gerne dække midlertidigt af med en presenning og lægte, hvis det kan gøres sikkert fra loftet eller en fast stige. Forsikringen forventer, at du begrænser skaden, og dokumenterede udgifter til afdækning dækkes normalt.

Forsikringen: hvad de skal have, og hvad du ikke må gøre

Stormskader på selve bygningen hører under husforsikringen, når det har blæst med mindst stormstyrke, hvilket i forsikringsbetingelserne typisk vil sige vindstød over 17,2 meter i sekundet i området. DMI’s målinger afgør det, ikke din egen fornemmelse. Skader på indbo hører under indboforsikringen, og skader på træer, hegn og haveanlæg er ofte enten undtaget eller dækket med et loft, så læs betingelserne.

Anmeld skaden hurtigt, gerne samme dag via forsikringsselskabets app eller hjemmeside. Det, du sender med, bør være:

1. Oversigtsbilleder af huset fra alle sider, taget lige efter stormen.
2. Nærbilleder af hver skade, gerne med en genstand til størrelsesangivelse.
3. Billeder af det væltede træ inklusive rodfoden og stedet, hvor det ramte.
4. En kort liste over skader med dato, tidspunkt og hvad du har gjort for at begrænse dem.
5. Kvitteringer for presenning, lægter og andet, du har købt til afdækning.

Det, du ikke skal gøre, er at rydde op og smide ud, inden selskabet har set skaden eller givet dig lov. Knækkede tagsten, ødelagte hegnsfelter og den afsavede stamme kan alle være dokumentation. Er du i tvivl, så flyt det til side og gem det.

Væltede træer: dit eller andres arbejde

Et træ, der er faldet helt ned og ligger frit på jorden uden at røre huset, ledninger eller andre træer, kan de fleste selv tage stille og roligt med en motorsav, forudsat at de kender saven og bruger sikkerhedsudstyr. Alt andet er farligt, og det er ikke en overdrivelse. Et træ, der hviler på et hus, et hegn eller et andet træ, står under spænd. Saver du det forkerte sted, springer stammen eller ruller, og en stamme på 500 kilo giver ikke en advarsel først. Rodplader, der er halvt løftet, kan slå tilbage, når stammen bliver lettere.

Overlad det til nogen med erfaring og udstyr til at fælde med spil eller lift, hvis:

• træet hviler mod bygning, ledning eller andet træ
• roden stadig sidder halvt i jorden
• træet er større, end du kan overskue, typisk over 25 til 30 centimeter i diameter
• træet står tæt på en vej, så det skal afspærres
• der er flere træer, der ligger ind over hinanden

Stormskadede træer, der endnu står, men har mistet toppen eller hælder på ny, skal vurderes inden næste storm. Det haster, fordi stormsæsonen i Danmark løber fra oktober til februar, og der går sjældent mere end nogle uger mellem to kraftige blæsevejr.

Bagefter: det, du lærer af stormen

Når huset er tørt og sagen kører, så brug en time på at gå grunden igennem med nye øjne. De træer, der tabte grene i denne storm, taber også næste gang. De tagplader, der løsnede sig, sad løst før stormen. Skriv ned, hvad der skete, og hvad der skal ordnes, inden det bliver november. Et sommerhus, der har klaret én storm godt, klarer også den næste, hvis det bliver holdt ved lige i mellemtiden.