Du kører ud til sommerhuset dagen efter stormen, og noget er anderledes. Huset står, taget er helt, men det store fyrretræ ved indkørslen hælder mere, end det gjorde i august. Spørgsmålet er ikke, om du skal gøre noget. Det er, hvor hurtigt.

Et fyrretræ, der har ændret hældning under en storm, har bevæget sin rodplade. Det er ikke det samme som at være ved at vælte, men det er heller aldrig noget, der går tilbage af sig selv. Her er, hvordan du vurderer situationen, og hvad der er realistisk at gøre ved den.

Første time: kig på jorden, ikke på træet

Et fyrretræ på sandjord holdes oppe af en flad rodplade, der ligger i den øverste meter jord. Når stormen skubber kronen, vipper pladen som et låg, og på den side, der vender væk fra hældningen, løfter jorden sig. Det er dét, du skal finde.

Gå rundt om træet og se efter:

• En bule eller vold i jorden på bagsiden af hældningen, ofte 5 til 15 centimeter høj, med en frisk revne i mos eller nåletæppe.
• Blottede rødder eller en sprække mellem jord og rodfod på vindsiden.
• Løs, tør sand der er faldet ned i en revne, som ikke var der før.
• En ny fordybning på den side, træet hælder mod, hvor rodpladen har trykket jorden sammen.

Finder du ingen af delene, og hældningen faktisk ikke har ændret sig, når du sammenligner med et gammelt billede, kan træet være et af de skæve, men stabile træer, der findes overalt i danske sommerhusområder. Finder du en frisk jordvold, er der rykket ved fundamentet, og så er resten af artiklen for dig.

Det, der ikke virker

Det første, mange sommerhusejere overvejer, er at støtte træet. En stiver, en stolpe eller en wire til et andet træ. Det virker på et nyplantet frugttræ. Det virker ikke på et fyrretræ på 15 meter, der vejer over et ton, og hvor rodpladen allerede er brudt op. Stiveren flytter belastningen til et enkelt punkt på stammen, og i næste storm er det enten stiveren eller stammen, der giver efter.

Det andet er at tage toppen af for at gøre træet lettere. Fyr sætter ikke nye skud fra gammelt ved, så et topkappet fyrretræ bliver stående som en høj, død stang, der rådner fra toppen ned. Kronen bliver måske lettere, men rodpladen bliver ikke stærkere af det, og du har nu et grimt, dødt træ i stedet for et skævt, levende.

Det tredje er at vente til foråret. Rodpladen er svagest netop nu, i det våde efterår, hvor sandjorden er mættet og de næste storme er på vej. Et træ, der rokkede sig i september, falder typisk i november eller december, ikke i maj.

Hvad der kan lade sig gøre

Har træet flyttet sig, er det reelt to muligheder: at reducere kronens vindfang kraftigt, hvis rodpladen kun er lettere påvirket og træet står langt fra hus og vej, eller at fælde det. Vindfangsreduktion kræver klatring eller lift og en, der ved, hvor meget nålemasse et fyrretræ kan miste uden at dø. Det er ikke en stige og en motorsav fra byggemarkedet.

Fældning er i mange tilfælde det eneste rigtige, og på en sommerhusgrund er det sjældent enkelt. Træerne står tæt, der er andre træer, et udhus, et hegn, en carport eller naboens sommerhus i faldretningen, og et træ med brudt rodplade opfører sig ikke forudsigeligt, når du begynder at save i det. Det kan gå, før du regner med det, eller det kan vride sig om rodfoden i stedet for at falde i fældekilen. På sommerhusgrundene omkring Jungshoved og Præstø Fjord, hvor stormene kommer ind over fjorden og fyrretræerne står i fugtig, sandet jord tæt på husene, ender de fleste ejere med at bruge en lokal træfælder på Præstø-egnen, som kan tage træet ned i sektioner fra toppen, så intet lander på tag eller hegn. Det koster mere end at fælde et rankt træ på en åben mark, men mindre end et nyt tag.

Inden der bliver savet: regler og nabo

Mange sommerhusområder er dækket af en lokalplan eller en servitut om beplantning, og nogle kræver, at træer over en vis højde ikke fældes uden tilladelse, eller at der genplantes. Ring til kommunen eller tjek lokalplanen på nettet, og læs din grundejerforenings vedtægter. Et træ, der reelt er til fare, kan næsten altid fældes, men det er lettere at få tilladelsen på forhånd end at forklare det bagefter.

Står træet tæt på skel, eller hælder det mod naboens grund, så tal med naboen, inden noget sker. Et fældet træ skal ofte have grene eller flis over på nabogrunden midlertidigt, og naboen sidder måske med samme problem og vil gerne dele kørsel og opstart.

Forsikringen

Falder et træ, der har været synligt skævt og rokket sig i ugerne inden, kan forsikringen stille spørgsmål til, om skaden kunne være undgået. Tag derfor billeder af hældning og jordvold med dato den dag, du opdager det, og gem tilbud og faktura fra fældningen. Det dokumenterer, at du handlede, da du blev opmærksom på faren. Omvendt dækker de fleste husforsikringer ikke selve fældningen af et træ, der endnu ikke er faldet. Det er en udgift, du selv betaler, og en af de billigste forsikringer, en sommerhusejer kan tegne.

Bagefter: stubben og hullet i læhegnet

Et fældet fyrretræ efterlader en stub og en rodplade, som på sandjord ofte kan trækkes op eller fræses ned, så der kan plantes igen. Et enkelt nyt fyrretræ på en åben plads bliver netop det ranke, ubeskyttede træ, der giver problemer om 30 år. Flere mindre træer og buske i grupper, gerne blandet med eg eller birk, giver bedre læ og en grund, der kan tåle næste generations storme.

Det vigtigste er tidsplanen. Et fyrretræ, der har flyttet sig i september, skal være vurderet i september og, hvis dommen er fældning, være nede inden november. Det er et af de få steder på sommerhusgrunden, hvor det ikke kan vente til næste sæson.