Mange sommerhusgrunde ser ud, som de altid har gjort: fyr, lyng, lidt græs og en hæk af roser ud mod vejen. Går man tættere på, er grunden ofte i gang med at forandre sig. Rosenhækken har bredt sig ind over lyngen, der står små træer med blanke blade overalt under fyrretræerne, og nede ved grøften er der kommet en plante med store, hvide skærme, som ingen har plantet. Det er invasive arter, og på en grund, der kun får besøg i weekender og ferier, kan de nå langt, før nogen opdager det.

Her er de arter, sommerhusejere oftest møder, og hvad der faktisk virker mod dem.

Rynket rose: den smukke hæk, der ikke stopper

Rynket rose er i årtier blevet plantet som læhegn i sommerhusområder, fordi den tåler salt, sand og vind. Problemet er, at den ikke bliver, hvor den er plantet. Den spreder sig med underjordiske udløbere, og fuglene tager hybenene med sig. Efter nogle år står den som et tæt, tornet krat, der skygger lyng, marehalm og klitplanter væk, og som er næsten umuligt at gå igennem.

Den kan bekæmpes, men det kræver tålmodighed:

• Grav buskene op med så mange rødder som muligt. Hver rodstump, der bliver i jorden, kan skyde igen.
• Hvor opgravning ikke kan lade sig gøre, så slå krattet ned flere gange om året. Det udmatter rødderne, men det tager typisk tre til fem sæsoner.
• Dæk et ryddet, afgrænset område med en tyk, lystæt dug i en sæson eller to.
• Fjern nye skud hvert forår og efterår, indtil der ikke kommer flere.

Ligger grunden inden for klitfredningen, kræver større ændringer af beplantning og terræn som regel tilladelse. Spørg kommunen eller Kystdirektoratet, før du sætter en minigraver i gang.

Glansbladet hæg: de små træer under fyrretræerne

Glansbladet hæg er en busk eller et lille træ med blanke, mørkegrønne blade, hvide blomsterklaser i forsommeren og sorte bær sidst på sommeren. Fuglene elsker bærrene og lægger frøene overalt, og på sandjord under fyrretræer spirer de villigt. Mange sommerhusejere opdager den først, når der står hundredvis af små planter i skovbunden, og de første er blevet tre meter høje.

Små planter kan trækkes op med rod, når jorden er fugtig, og det er nemmest om efteråret eller tidligt på foråret. Større buske kan graves op, men en fældet hæg skyder kraftigt fra stubben. Derfor er det bedre at ringbarke de store eksemplarer: skær et bånd af barken væk hele vejen rundt om stammen et stykke over jorden, og lad træet stå og dø langsomt over en sæson eller to. Så bruger det sine kræfter uden at sende nye skud op. Når det er dødt, kan det fældes.

Det vigtigste er at fjerne de buske, der bærer bær, først. Så længe der står store hægge med bær på grunden eller hos naboen, vil der komme nye frøplanter.

Bjergfyr: sommerhusområdernes egen selvsåer

Bjergfyr er plantet mange steder i klitter og på sommerhusgrunde, og den sår sig selv i lyng og åbent sand. Den er ikke farlig, men den lukker de åbne flader, som er grundens naturlige karakter, og den giver mere skygge og flere nåle på terrasse og tag. Små bjergfyr kan trækkes op eller klippes helt nede ved jorden. Fyr skyder ikke igen fra stubben, så her er opgaven enkel: klip under den nederste grenkrans, og planten er væk.

Kæmpebjørneklo: her har du pligt til at handle

Kæmpebjørneklo vokser gerne i grøftekanter, ved vandløb og på fugtige dele af grunden. Den kan blive over tre meter høj med hvide skærme på størrelse med en paraply. Plantesaften gør huden ekstremt følsom for sollys og kan give skader, der minder om forbrændinger, så den skal aldrig håndteres med bare arme og ben.

Mange kommuner har en indsatsplan mod kæmpebjørneklo, og så har grundejeren pligt til at bekæmpe planten på sin grund. Den mest effektive metode for en privat grundejer er at stikke roden over med en skarp spade 10 til 15 centimeter under jordoverfladen om foråret, inden planten blomstrer. Har den nået at blomstre, skal skærmene skæres af og bortskaffes, før frøene modner. Brug handsker, lange ærmer og beskyttelsesbriller, og arbejd helst en overskyet dag.

Japansk pileurt: lad være med at grave på egen hånd

Japansk pileurt danner tætte bestande af kraftige, hule og rødprikkede stængler, der kan blive to til tre meter høje. Den spreder sig med jordstængler, og selv et lille stykke kan danne en ny plante. Derfor er det en dårlig idé at grave i den uden en plan, og jord fra området skal ikke flyttes rundt på grunden.

Små bestande kan svækkes ved at slå stænglerne ned hver anden eller tredje uge gennem hele vækstsæsonen i flere år. Større bestande er en opgave for en anlægsgartner med erfaring i invasive arter, og her bør du regne med en indsats over flere sæsoner.

Hvad gør du med det, du fjerner?

Planteaffald fra invasive arter hører ikke hjemme i en kompostbunke på grunden. Rynket rose og japansk pileurt kan slå rod igen fra rødder og stængler, og frø fra hæg og bjørneklo kan overleve i komposten. Kør det på genbrugspladsen, og fortæl personalet, hvad det er. De ved, hvilken container det skal i.

En plan, der passer til et sommerhus

Det realistiske for de fleste sommerhusejere er ikke at rydde alt på én weekend, men at lægge en plan over et par år. En god rækkefølge er:

1. Kæmpebjørneklo først, fordi den er farlig og ofte omfattet af kommunens indsatsplan.
2. Store hægge og roser, der sætter bær og spreder frø til resten af grunden.
3. Små frøplanter og nye skud ved hvert besøg, især forår og efterår.
4. Genplantning af de åbne flader med hjemmehørende arter som lyng, revling, hvidtjørn, slåen eller eg, alt efter jordbund og læ.

Det koster mest i tid, ikke i penge. En dag med en lejet minigraver inklusive levering ligger typisk på 1.500 til 2.500 kroner, og en anlægsgartner, der rydder et større krat af rynket rose, ligger ofte i niveauet 5.000 til 15.000 kroner, afhængigt af areal og bortkørsel. Det er godt givet ud, hvis alternativet er en grund, hvor naturen langsomt bliver ensformig og tornet.

Tal også med grundejerforeningen. Invasive arter respekterer ikke skel, og en indsats virker bedst, når flere grunde i samme område rydder på samme tid.